Salgs- & leveringsbetingelser gældende for Nicon Industries A/S
1. Generelt:
1.1 Disse betingelser gælder for alle tilbud, salg og leveringer, med mindre andet er aftalt og skriftligt bekræftet af os.Købers egne forretnings- eller indkøbsbetingelser har kun virkning såfremt de skriftligt er anerkendt af os.
Al leverance og montage sker i henhold til ”Almindelige Betingelser for Arbejder og leverancer i bygge- og anlægs virksomheder” (AB 92), således at AB 92 i sin helhed anses for aftalt mellem parterne i det omfang særskilte skriftlige aftaler, eller nedenstående leveringsbetingelser ikke udtrykkeligt eller forudsætningsvis fraviger AB 92.
2. Tilbud:
2.1 Tilbud er gældende i 4 uger fra tilbudsdato, med forbehold for udefrakommende ekstraordinære prisstigninger.2.2 Der tages forbehold for fejl og mangler i købers specifikation. Sådanne fejl og mangler, samt disses følger er Nicon Industries A/S uvedkommende.
3. Leveringstid:
3.1 Vor leveringstid er opgivet efter bedste skøn og for at kunne overholde leveringstidspunktet er det nødvendigt for os at have samtlige mål og detaljer på konstruktionen senest som beskrevet i tilbud. Endelig aftale om leveringstidspunkt kan dog tidligst indgås når ordren er fuldt klarlagt, dvs. den dag ALLE købers specifikationer for ordrens produktion er Nicon Industries A/S i hænde.3.2 Ved forsinkelser med leverancen som ikke kan ligge os til last eller skyldes nogle af de omstændigheder, der er nævnt under afsnittet om force majeure, eller købers handling og undladelser forlænges leveringstiden i det omfang, der efter omstændighederne, af os, skønnes rimeligt. Dette uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
3.3 Kan køber ikke modtage leverancen til aftalt tid, skal han uden ugrundet ophold give Nicon Industries A/S telefonisk og skriftlig meddelelse herom og samtidigt angive årsagen til forsinkelsen, samt så vidt muligt det tidspunkt, da modtagelsen påregnes at kunne finde sted.
3.4 Varer der ikke aftages ved den først aftalte leveringsfrists udløb, kan forlanges betalt mod fremsendelse af faktura. Efter betaling kan varerne henstå på vort lager for købers risiko, så længe pladsforholdene tillader det.
4. Betalingsbetingelser:
4.1 30 dage netto kontant efter montage eller efter særlig aftale, dog med ret til a´ conto med indtil 90% af det til enhver tid udførte arbejde. Ved betaling efter forfaldsdag beregnes morarente.4.2 Betalingsfristen løber fra leveringstidspunktet.
4.3 Sælger kan forlange at køber stiller tilfredsstillende sikkerhed for leverancens betaling.
4.4 Køber kan under ingen omstændigheder tilbageholde betalinger eller foretage modregning.
5. Ejendomsforhold:
5.1 Det leverede forbliver sælgers ejendom indtil betaling er erlagt fuldt ud i den udstrækning et sådant ejendomsforhold er gyldigt efter gældende ret.6. Mangler & reklamationer:
6.1 Mangel- og reklamationsperioden er maksimal 12 måneder efter levering med mindre andet er aftalt skriftligt.6.2 For så vidt og kun i det omfang leverede varer anvendes til byggeri i Danmark sker leveringen efter byggevareklausulen udformet af Boligministeriets Byggestyrelse.
I henhold til denne ophører Nicon Industries A/S ansvar for mangler ved leverancer, 5 år efter afleveringen af det byggeri hvori leverancen indgår.
6.3 Som mangler anses kun dokumenterede konstruktions-, fabrikations- og materialefejl ved de leverede varer samt fejlagtigt udførte arbejdsydelser.
(Reklamationer over overfladebehandling godtages kun hvis køber har valgt den rette behandling, og vedligeholdt konstruktionen jf. denne.)
6.4 Det påhviler køber/ modtager at undersøge det leverede STRAKS ved modtagelsen og OMGÅENDE reklamere til Nicon Industries A/S montørhold over eventuelle mangler.
6.5 Køber / modtager kan ikke påberåbe sig mangler som kunne eller burde have været opdaget ved en sådan undersøgelse, med mindre kunden godtgør at Nicon Industries A/S har modtaget skriftlig reklamation senest 5 dage efter modtagelsen.
6.6 Kunden har ikke andre mangelbeføjelser end krav på at afhjælpning af manglerne snarest ved udbedring, omlevering eller efterlevering.
6.7 Afhjælpning af mangler på Nicon Industries A/S vegne honoreres kun såfremt der foreligger en af os underskrevet aftaleseddel.
6.8 Nicon Industries A/S er ikke på nogen måde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
7. Produktansvar:
7.1 Nicon Industries A/S har etableret erhvervs- og produktansvarsforsikring.7.2 I den udstrækning sælger måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i det omfang, som sælgers ansvar er begrænset jvf. de foregående stykker. Disse begrænsninger i sælgers ansvar er ikke gældende, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Sælger og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grund af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
7.3 Nicon Industries A/S er kun ansvarlig for skader som den solgte vare eller arbejdsydelse forvolder, hvis det uomtvistelig kan dokumenteres at skaderne skyldes fejl begået af personer som Nicon Industries A/S bærer ansvaret for.
8. Force majeure m.v.:
8.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Nicon Industries A/S, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som Nicon Industries A/S ikke er herre over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelige vareknaphed, kassation af større arbejder, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse afleverandører, som skyldes nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
8.2 Nicon Industries A/S er berettiget til, ved skriftlig meddelelse til køber, at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for en rimelig tid, bliver umuliggjort på grund af en eller flere af ovennævnte omstændigheder.
8.3 Køber har alene ret til at hæve en indgået aftale på grund af forsinkelse som ovenfor nævnt, hvis denne har varet i mere end 3mdr. eller på grund af en anden forsinkelse, når denne kan anses for værende særdeles væsentlig.
9. Tvister & lovvalg:
9.1 Tvistigheder i anledning af aftalen, og alt som har sammenhæng hermed, afgøres ved dansk voldgift i overensstemmelse med de i Danmark gældende lovregler om voldgift.9.2 Alle retsspørgsmål, der måtte opstå i anledning af aftalen, skal bedømmes efter dansk lov og ved dansk ret, såfremt andet ikke udtrykkeligt følger af aftalen.
| (Ret til ændringer forbeholdes) | Rev. Oktober 2011 |



