QHSE - Kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø – vi tager ansvar!
Hos Nicon Industries A/S er vi bevidste om vigtigheden af integrerede procedurer, når det gælder kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø. Derfor har vi udarbejdet en politik på QHSE-området, som målrettet og konsekvent sætter standarden for alle vores aktiviteter.
• Kvalitet
Det er vores målsætning at levere produkter og ydelser, der på enhver tænkelig måde opfylder vores kunders krav med hensyn til kvalitet og leveringstid. Vores kvalitetsledelsessystem er certificeret i henhold til DS/EN ISO 9001:2008 og er vores kunders garanti for en kompromisløs holdning til kvalitet.
• Sundhed og sikkerhed
Medarbejderne udgør selve fundamentet i vores virksomhed, og deres sundhed og sikkerhed har naturligvis høj prioritet. Trivsel og arbejdsmiljø står højt på dagsordenen, og vi arbejder fokuseret med sundheds- og sikkerhedsområdet for at sikre vores ansatte mod ulykker og sygdom. Vores sundheds- og sikkerhedssystem er baseret på DS/OHSAS 18001:2008.
• Miljø
Nicon Industries A/S er ikke en miljøtung virksomhed, men vi arbejder løbende på at indrette vores produktionsapparat således, at vi skåner miljøet mest muligt. Vi tager kritisk stilling til vores egne procedurer og processer med det mål at reducere vores forbrug af ressourcer og minimere det aftryk, vi sætter på miljøet. Vores miljøsystem er baseret på DS/EN ISO 14001:2004.
• Lovgrundlag
Vi sørger for at holde os opdateret og overholder altid den gældende lovgivning indenfor arbejdsmiljø- og miljøbeskyttelsesområdet.
• Generelt
Hos Nicon Industries A/S tror vi på, at resultater bliver til gennem viden og engagement. Derfor uddanner vi løbende samtlige medarbejdere i vores QHSE-politik for gennem indsigt og involvering at sikre, at vi til enhver tid har en sund, tryg og miljøvenlig arbejdsplads.
"In life a compromise can be a matter of safety.
In safety a compromise can be a matter of life"



